Mange, der bor i et parcelhus fra 1970’erne, kender det: Gulvet er koldt om fødderne, selv om radiatorerne kører, og især i stuen eller badeværelset føles det, som om kulden kommer nedefra. Det er ikke indbildning. I mange huse fra den periode er gulvet mod jord, også kaldet terrændækket, en af de svageste dele af klimaskærmen. Her gennemgår vi, hvorfor det ofte er sådan, hvordan du kan genkende problemet, og hvad det kræver at bygge gulvet op på ny.
Sådan er terrændækket typisk bygget i et 70’er-hus
Et terrændæk er den del af huset, der ligger direkte på jorden. I et typisk hus fra 1970’erne består det nedefra af et kapillarbrydende lag af sten eller singels, en støbt betonplade og et lag isolering, der enten ligger under betonen eller oven på den mellem strøer. Øverst ligger gulvbelægningen, ofte et trægulv på strøer eller klinker direkte på betonen.
Konstruktionen fulgte datidens krav, og de var markant lavere end i dag. Isoleringslaget er derfor ofte tyndt, og i nogle huse er det sunket sammen, blevet fugtigt eller ligger ujævnt. Samtidig var der ikke samme fokus på at bryde kuldebroer ved fundamentet, og fugtspærrer blev ikke altid lagt korrekt eller overhovedet.
Hvorfor gulvet føles koldt
Et koldt gulv skyldes sjældent én enkelt ting. Oftest er det en kombination af flere forhold, som forstærker hinanden.
For lidt isolering
Den mest oplagte årsag er, at der simpelthen er for lidt isolering mellem den kolde jord og det opvarmede rum. Jorden under huset holder en nogenlunde stabil, men lav temperatur hele året, og varmen fra rummet trækker konstant nedad. Med et tyndt isoleringslag mærker du det direkte i gulvets overfladetemperatur.
Kuldebroer ved fundament og ydervæg
Langs ydervæggene møder terrændækket fundamentet. Hvis betonpladen er støbt direkte op mod et fundament uden isolering imellem, opstår der en kuldebro, hvor kulden kan vandre ind. Det er grunden til, at gulvet ofte er koldest langs ydervæggene og i hjørnerne, og det er også her, man oftest ser fugtpletter eller skimmel bag fodlister.
Fugt i konstruktionen
Fugt nedefra er et klassisk problem i ældre terrændæk. Hvis det kapillarbrydende lag er for tyndt eller er blevet tilstoppet med jord, kan fugt suge op i betonen. Fugtig isolering mister en stor del af sin evne til at holde på varmen, og fugt i strøer og trægulve kan give råd og en muggen lugt.
Typiske tegn på at terrændækket er problemet
Det kan være svært at se direkte, hvad der foregår under gulvet. Men der er nogle tegn, som peger i retning af terrændækket:
- Gulvet er tydeligt koldere end væggene, også når rummet er godt opvarmet.
- Kulden er mest udtalt langs ydervægge og i hjørner.
- Der er muggen eller jordagtig lugt i rummet, især efter lukkede perioder.
- Trægulvet giver efter, knirker meget eller har mørke pletter.
- Fodlister eller nederste del af vægge viser misfarvning eller skimmel.
- Klinker eller fuger slår revner, eller der er saltudfældninger på betonoverflader.
Et enkelt tegn er ikke nødvendigvis et bevis, men flere på en gang er en god grund til at undersøge sagen nærmere.
Hvad en renovering af gulvopbygningen indebærer
En egentlig renovering af terrændækket er et stort indgreb. Typisk fjernes gulvbelægning, strøer og den gamle betonplade, hvorefter der graves ud til den nødvendige dybde. Herefter bygges gulvet op på ny: et nyt kapillarbrydende lag, isolering, en eventuel fugt- og radonspærre og til sidst en ny betonplade eller et andet bærende lag, som gulvbelægningen kan ligge på. Mange vælger at lægge gulvvarme i samme omgang, fordi gulvet alligevel er åbent.
Isoleringen under gulvet skal kunne tåle belastning uden at blive trykket sammen, så her bruges trykfaste plader. Klassiske muligheder er EPS, mens PIR-plader til terrændæk er et alternativ, mange overvejer, når byggehøjden er begrænset, fordi materialet isolerer godt i forhold til tykkelsen. Uanset materiale skal pladerne lægges tæt, med forskudte samlinger og efter producentens anvisning.
Hvis du vil have et overblik over, hvordan de enkelte lag fungerer sammen, har Bolius en række artikler om terrændæk, fugt og gulvkonstruktioner, som er gode at læse, inden du går i gang.
Byggehøjden er ofte den største udfordring
I mange 70’er-huse er den praktiske begrænsning ikke isoleringen, men højden. Hvis gulvet skal hæves, påvirker det dørtrin, terrassedøre, køkkenelementer og lofthøjde. Derfor graver man som regel ned i stedet for at bygge op. Det kræver, at man kender fundamentets dybde, så man ikke graver for tæt på eller under fundamentet og svækker husets bæreevne.
Fugt- og radonspærre
Når gulvet alligevel er åbent, er det oplagt at sikre konstruktionen mod både fugt og radon. Radon er en naturlig radioaktiv gas fra jorden, som kan trænge op gennem utætte gulve. En korrekt udført og tætnet membran, især ved gennemføringer for rør og ved overgangen til ydervæggene, gør en stor forskel. Det er detaljer, som er nemme at sjuske med, men svære at rette bagefter.
Krav fra bygningsreglementet
Når du renoverer et terrændæk, gælder der energikrav til den nye konstruktion. Kravene ændres med jævne mellemrum, så tjek altid de aktuelle regler på bygningsreglementet.dk, før du planlægger opbygningen. Her står også, hvornår et arbejde kræver anmeldelse eller tilladelse fra kommunen.
Typiske fejl ved renovering af terrændæk
Selv om princippet er enkelt, er der en række fejl, som går igen:
- Kuldebroen langs fundamentet bliver ikke brudt, så kulden stadig trænger ind ved ydervæggene.
- Det kapillarbrydende lag er for tyndt eller blandet med jord.
- Fugtspærren placeres forkert i opbygningen eller er utæt ved samlinger og rør.
- Isoleringspladerne lægges med åbne fuger, så der opstår små kuldebroer i fladen.
- Den nye betonplade får ikke tid nok til at tørre, inden der lægges trægulv eller anden fugtfølsom belægning.
- Der graves uden at kende fundamentets dybde.
Hvornår du bør spørge en fagperson
Mindre ting, som at måle fugt i et trægulv eller tætne fodlister, kan mange klare selv. Men en egentlig udskiftning af terrændækket bør planlægges sammen med en fagperson. Det gælder især, hvis du er i tvivl om fundamentets dybde, hvis der er tegn på fugt eller skimmel, eller hvis gulvet skal have gulvvarme. En byggesagkyndig eller en erfaren murer kan vurdere konstruktionen og pege på den rigtige opbygning. Har du brug for uvildig viden om materialer og metoder, kan Teknologisk Institut også være en kilde.
Et koldt gulv i et 70’er-hus er ikke noget, man nødvendigvis skal leve med. Med en grundig undersøgelse af den eksisterende konstruktion og en gennemtænkt plan for den nye opbygning kan terrændækket gå fra at være husets svage punkt til at være en del af en lunere og sundere bolig.