I mange danske etageejendomme fra omkring 1900-1930 ligger der stadig originale plankegulve af fyrretræ under tæpper, linoleum eller flere lag gammel lak. Disse gulve er ofte mere holdbare, end de ser ud til ved første øjekast, og i mange tilfælde er det muligt at redde dem i stedet for at lægge nyt gulv. Om det kan lade sig gøre afhænger af nogle konkrete forhold, som er værd at kende, før man beslutter sig.
Fyrretræsgulve fortæller etageejendommens historie
Plankegulve af fyrretræ har været det mest almindelige valg i danske etageejendomme gennem store dele af 1900-tallet. Fyr er et blødt nåletræ, som var billigt og let tilgængeligt, og som samtidig kunne saves i lange, brede planker, ofte 15-25 centimeter brede i de ældste opgange. Med tiden er mange af disse gulve blevet dækket til med linoleum, tæpper eller flere lag maling, fordi det var billigere end at vedligeholde dem synligt. Under overfladen ligger der derfor ofte et gulv med patina, sømspor og reparationer, som fortæller noget om lejlighedens brug gennem årtierne.
Sådan vurderer du gulvets tilstand
Før man beslutter sig for at slibe eller skifte et gammelt gulv, er det værd at kigge nærmere på et par ting. Løft gerne et hjørne af en gulvliste eller kig ind i et skab, hvor gulvet ikke har været slidt af trafik, for at se den oprindelige tykkelse og træfarve.
Tykkelsen afgør hvor mange gange gulvet kan slibes
Et plankegulv kan typisk tåle at blive slebet flere gange i sin levetid, men hver slibning fjerner en lille smule af overfladen. Er brædderne allerede tynde af tidligere slibninger, kan der være for lidt træ tilbage over samlingernes fer og not, og søm kan ligge for tæt på overfladen. Det begrænser, hvor meget mere materiale der kan fjernes. En fagperson bør derfor vurdere det tilbageværende slidlag over fer og not samt sømmenes placering, før gulvet slibes. Den samlede brættykkelse er ikke i sig selv en garanti for, at gulvet tåler endnu en afslibning.
Tegn på at gulvet bør skiftes i stedet
- Udbredt råd eller svamp, især langs ydervægge og i vådrum
- Store niveauforskelle mellem planker, som ikke skyldes almindelig sætning
- Brædder der er knækket, splintret eller angrebet af insekter
- Meget ujævnt undergulv, hvor bjælkelaget selv har sat sig skævt
Er skaderne begrænset til enkelte planker, kan det ofte betale sig at udskifte netop de brædder og bevare resten af det originale gulv, frem for at lægge et helt nyt gulv ovenpå.
Slibning og overfladebehandling gennem årstiderne
Tidspunktet på året har betydning for, hvornår det er praktisk at slibe et gulv. Foråret og det tidlige efterår er ofte at foretrække, fordi man kan lufte grundigt ud under og efter slibningen uden at fyre unødigt op, samtidig med at luftfugtigheden er relativt stabil. I tør, opvarmet vinterluft afgiver træet fugt og trækker sig sammen, så fugerne ofte bliver bredere. Når luftfugtigheden senere stiger, optager træet igen fugt og udvider sig, så fugerne typisk bliver smallere. Bevægelsen bør indgå i vurderingen af gulvet. Om sommeren kan høj luftfugtighed omvendt forlænge tørretiden for olie og lak markant, så det er værd at følge producentens anvisninger for temperatur og ventilation uanset årstid.
Olie eller lak, hvad passer til et gammelt plankegulv
Valget mellem olie og lak handler i høj grad om, hvordan gulvet skal se ud og bruges. Olie trænger ind i træet og fremhæver årerne i fyrretræet, og et olieret gulv kan pletbehandles ved slitage, hvilket gør løbende vedligehold enklere, fordi man kan vedligeholde lokale områder uden at slibe hele gulvet. Til gengæld skal olierede gulve typisk vedligeholdes med nyt lag olie hvert par år i områder med meget trafik, som entré og gang. Lak lægger sig som en hård, sammenhængende overflade, der tåler slid og fugt bedre i en periode, men som til gengæld skal slibes helt ned, når overfladen først begynder at slides igennem, fordi man ikke kan plette lak lokalt på samme måde som olie. I lejligheder med børn, kæledyr eller meget gennemgangstrafik vælger mange derfor lak i entré og køkken, mens stuer og soveværelser ofte olieres.
Bolius har flere gennemgange af forskellen mellem overfladebehandlinger til trægulve, som kan være nyttige at læse, før man vælger produkt: bolius.dk.
Typiske fejl ved gulve i ældre lejligheder
En af de hyppigste fejl er at slibe for aggressivt for hurtigt at fjerne gammel maling eller lak, hvilket kan tage mere af brædderne, end der egentlig er behov for. En anden klassisk fejl er at overse søm, der med tiden har arbejdet sig op mod overfladen, de bør slås ned, inden slibemaskinen sættes i gang, ellers ridser de både gulv og slibebånd. Mange overser også, at gamle plankegulve sjældent er helt plane, fordi bjælkelaget har sat sig lidt forskelligt gennem årtierne; en for hård slibning i forsøget på at rette gulvet helt ud kan derfor ende med at fjerne unødigt meget træ nogle steder.
Når fagfolk bør ind over
Er der tvivl om gulvets tilstand, om der er asbest i gamle limrester under et tidligere linoleumsgulv, eller om bjælkelaget kan bære en ny belastning, er det værd at få en fagperson til at vurdere gulvet, inden man går i gang selv. Det gælder især i ejendomme, hvor gulvets historik er ukendt, eller hvor tidligere ejere har lagt flere lag gulvbelægning oven på hinanden uden at dokumentere det. En professionel gulvafslibning kan også være relevant, hvis gulvet skal slibes helt plant efter mange års ujævn belastning, eller hvis man ønsker en overfladebehandling, der kræver udstyr og erfaring ud over det, en almindelig lejeslibemaskine kan klare.
Vedligehold der forlænger gulvets levetid
Når gulvet først er slebet og behandlet, er det småting, der gør den største forskel for, hvor længe det holder sig pænt. Filtdupper under møbler, måtter ved yderdøre og en fast rengøringsrutine med en tør eller let fugtig moppe, fremfor rigelige mængder vand, beskytter både olie og lak mod unødigt slid. Det anbefales generelt at undgå stående vand på trægulve og at tørre spild op med det samme, uanset hvilken overfladebehandling gulvet har fået.
Teknologisk Institut har gennem årene testet forskellige metoder til gulvbehandling og fugtmåling i træ, og deres materiale kan være en god kilde til at forstå, hvordan fugt påvirker ældre trægulve over tid: teknologisk.dk. Med den rette vurdering af gulvets tilstand, en fornuftig timing i forhold til årstiden og en overfladebehandling, der passer til husstandens hverdag, kan et gammelt plankegulv i en etageejendom sagtens holde mange årtier endnu, ofte uden at det er nødvendigt at lægge et helt nyt gulv.